AT - på vej mod synopsiseksamen

Egaa Gymnasium

Oversigt over AT-forløbet forår 2018

Uge 5

Mandag d. 29. januar 3-4 modul: Introduktion og offentliggørelse.

Kl. 12:00: Introduktion til AT synopsisforløbet. 3v,s,x,y,z samt HR i salen.

3b,c,s,t,u samt TL og EH i auditoriet. AT opgaven offentliggøres. Præsentation af rammerne for AT eksamensforløbet. Folderen: AT på vej mod synopsiseksamen udleveres.

Kl. 12: 45 Klassevis med en ekspert. Gennemgang af AT-arbejdsproces. Eleverne orienterer sig i AT ressourcerummet med henblik på at finde mulige sager indenfor opgavens rammer til deres AT-synopsis. Klasserunde om mulige sager til gensidig inspiration. Evt. afslutning med hvad der skal ske onsdag d. 31. januar, når klassen mødes næste gang med AT-ekspert.

Kl. 13:30 Alle samles i kantinen og der serveres kakao.

Kl. 13.50: Inspiration til mulige sager v. ekspertgruppe i auditoriet samt i salen. Mulighed for dialog og spørgsmål. HJ/RG indleder i auditoriet og afslutter i salen med en præsentation af AT innovationsopgaven.

Tirsdag d. 30. januar kl. 14-16 CIVIRK afholder en innovtionscamp på Egaa Gymnasum med mulighed for at møde virksomhedskontakter, der kan fungere som eksterne aktører/modtagere og levere empiri til AT. For elever, der overvejer at løse innovationsopgaven.

Onsdag d. 31. januar: AT lektion ved ekspert En lektion, hvor der idégeneres på opgaveemnet og evt. dannes grupper.

Fredag d. 2. februar: Vejledningsbasar fra sag til fag. Bibliotekar kl. 10-13.30.

Der er vejledningsbasar på Times Square. 3.g klasserne er delt op, så nogle kommer i 2. modul og andre i 3. modul. Her kan du shoppe i fagboderne. I skal medbringe idéer til en sag og får hjælp til at finde ud af hvilke fag og faglige metoder, der er egnede til sagen. Det kan være en god idé at følges ad i grupper. Der er bibliotekshjælp 10-13.30, men der skal reservers tid på forhånd på link i EG_konferencer.

Uge 6

Mandag d. 5. februar SENEST kl. 10.00: Aflevering af blanket med valg af fag. Alle skal aflevere deres blanket på kontoret. Hvis man arbejder i grupper, SKAL man aflevere blanketterne sammenhæftet, og på hver blanket skal alle gruppemedlemmers navne stå. Blanket printes fra hjemmesiden.

Vejlederfordeling meddeles på FC / Lectio senest fredag d. 9.2

Uge 8

Onsdag d. 21. februar: AT-arbejdsdag med vejledning.

Vejledning med begge vejledere. Mulighed for at arbejde på skolen.

Fredag den 23. februar: AT-arbejdsdag uden vejledning

Uge 10

Onsdag d. 7 marts: AT-arbejdsdag med vejledning.

Vejledning med begge vejledere. I denne uge får du udleveret tre mapper med fortrykte forsider. Mulighed for at arbejde på skolen.

Uge 12

Torsdag d. 22.marts: AT-arbejdsdag med vejledning.

Vejledning med begge vejledere. Mulighed for at arbejde på skolen.

Fredag d. 23. marts: AT-arbejdsdag. Aflevering kl. 14. Individuel aflevering på kontoret. Tre ens kopier i farvede mapper med forsider. NB! Du skal huske at have mapper og forsider med. Skolen har ikke ekstra

Uge 19

Talepapirslektion klassevis v. AT lærer.

Husk at medbringe folderen: AT på vej mod synopsiseksamen

Uge 9, 11 og 12 i Studiecafeen om tirsdagen vil der være en ekstra AT vejleder til stede.

AT-arbejdsproces

AT-arbejdsproces
AT-arbejdsproces

Arbejdet med sagen

AT afsluttes med eksamen sommer 2018. Denne eksamen er speciel, fordi den indebærer en længere proces. Processen kan deles op i tre faser. I første fase arbejder du med en opgave, som UVM stiller. Arbejdet skal sammenfattes i en synopsis. I denne første periode må du modtage vejledning. Ledelsen lægger opgave, ressourcerum, denne vejledningsfolder, valg af fag blanket mv. på www.egaa-gym.dk - du skal bruge login. I foråret kan du arbejde videre med opgaven, og du skal forberede din eksamen ved at udarbejde/færdigbearbejde et talepapir på baggrund af synopsen. Endelig er der en mundtlig fremlæggelse og dialog med lærer og censor til selve eksamen.

Målene efter 3.g

I AT-læreplanen står der, at du til eksamen bliver vurderet i forhold til, om du kan:

  • Tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
  • Foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
  • Perspektivere sagen
  • Vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
  • Demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. Med indsigt i elementær videnskabsteori menes indsigt i fag og hovedområders materialer, teorier og metoder.

Præsentation: Opgaven, rammerne og ressourcerummet.

Mandag d. 29. januar offentliggøres eksamensopgaven for AT 2018. Opgaven samt dens rammer vil blive præsenteret. Sammen med opgaven får du adgang til et ressourcerum. Ressourcerummet består bl.a. af en række artikler, kronikker el. lign. som som har relation til emnet. Det er et inspirationsmateriale, som du kan bruge. En arbejdsgruppe af lærere præsenterer ressourcerummet for jer i forbindelse med offentliggørelsen og du får også lejlighed til selv at orientere dig i ressourcerummet, fordi du straks skal i gang med at indkredse idéer til AT-sager. Du kan downloade hele AT ressourcerummet på din PC.

Lektion med AT-ekspert: Den første idefase – fra emne til sag

Onsdag d. 31. januar er der en skemalagt lektion, hvor I arbejder i grupper og hvor en AT-ekspert kan vejlede i processen med at finde et fokus. Det handler om at stille spørgsmål, som: - Hvilket problem vil vi gerne arbejde med? Evt. hvilken påstand undersøges? - Hvorfor er det interessant i AT sammenhæng? Hvordan er det knyttet til opgaven og emnet? - Hvordan vil vi gerne arbejde med problemet - er der et eller flere materialer, der tænkes på og hvad med metoder? – analyser / spørgeskemaundersøgelser / eksperimenter mv. - Hvilke fag vil vi besøge på den kommende basar for at diskutere, om de kan bruges i et samarbejde om at undersøge problemet.

Hvis I gerne vil arbejde i grupper på tværs af klasser, så må I gerne det.

Læreren er ikke ekspert i alle jeres fag men procesleder. Den faglige ekspertise indenfor alle fag finder I på vejledningsbasaren fredag d. 2. februar 2018.

Vejledningsbasaren: Videre med idéfasen – valg af fag

Til vejledningsbasaren skal du skal være så velforberedt, at du har skrevet ca. ½ side om den sag, du gerne vil arbejde med og give eksempler på materialer, som du mener vil kunne anvendes til at belyse sagen, fx fra ressourcerummet. Du skal også have overvejet hvilke fag, du mener, kan belyse sagen.

Til selve vejledningsbasaren, kan du få hjælp til at vurdere dine ideer til valg af sag, fag, materialer og metoder. Det sker fredag d. 2. februar på Times Square, hvor lærere fra alle fag står til rådighed. Det er din opgave, at opsøge lærere fra forskellige fag og få vejledning. Du skal som minimum have talt med faglærere til de to fag, du ender med at vælge til din sag.

Hvis I arbejder i grupper er det en god idé at at følges rundt med gruppen i basaren – men hvis I arbejder på tværs af klasser, har I ikke nødvendigvis basar på samme tid. Så mødes I bare efterfølgende.

I skal udnytte hele lektionen til at arbejde på AT sagen.

Bibliotekaren er på skolen fra 10-13.30 så I kan få hjælp til at søge efter materialer, men I skal reservere tid på forhånd i link på EG-konferencer.

Blanket til valg: printes individuelt fra www.egaa-gym.dk

Under undervisning, fag, AT eller Link fra forsiden til AT Eksamen 2018.

Login og print hjemmefra.

Blanketten udfyldes og afleveres på kontoret d. 5. februar senest kl. 10.00. På blanketten angives samarbejdspartnere, så I så vidt muligt får fælles vejledere.

Hvis I arbejder i grupper, SKAL I aflevere jeres blanketter sammenhæftede.

Vi tildeler vejledere umiddelbart efter fristens udløb.

Faser i arbejdet

Du skal være meget opmærksom på, at arbejdsprocessen ikke er så koncentreret som fx i arbejdet med studieretningsprojektet, og du skal tænke på, at det skriftlige produkt ikke er så omfattende.

Det er førskriveprocessen og arbejdet med at undersøge og analysere problemet, du skal koncentrere dig om i første omgang.

Det er følgende faser, du skal igennem:

  • indledende idéfase – fra emne til sag til fag, materialer, teorier og metoder
  • udarbejdelse af problemformulering og underspørgsmål
  • planlægning af hvordan du vil besvare underspørgsmålene
  • videnindsamling og videndeling
  • analysearbejde for at kunne besvare underspørgsmålene
  • formulering af delkonklusioner
  • formulering af sammenfattende konklusion samt spørgsmål til videre undersøgelse
  • perspektivering til tidligere AT-forløb

Vær opmærksom på at fastholde dine ideer og resultater af dit arbejde skriftligt undervejs i processen - enten elektronisk eller i papirform. Her kan du fx angive, hvilket underspørgsmål du arbejder med, hvilken empiri (materialer), hvilke teorier og hvilke metoder, du benytter for at løse problemet, og så skal selve bearbejdningen - fx analyser, samt konkrete resultater, vurdering og konklusion med i notatform. Mangler førskriveprocessen, ja så er du dårligt stillet, når du i slutningen af februar skal skrive din synopsis. Tag backup. Gem alle dine notater til efter eksamen!

Aflevering af synopsis

Krav til indholdet i synopsen er beskrevet senere i denne folder.

Du skal aflevere en 3-5 siders synopsis i tre eksemplarer på skolens kontor SENEST fredag d. 23. marts kl. 14.00. Synopsen bliver sendt til eksaminator og censor.

HUSK, at der på alle sider skal være sidehoved med navn, ID og betegnelsen ’AT-eksamen 2018’.

Afleveringsfristen skal overholdes – ellers mister du retten til at gå til eksamen!

Hvis du bliver syg i forløbet op til afleveringen og derfor forhindret i at aflevere, skal du straks kontakte skolen. Sygdommen skal dokumenteres med en lægeerklæring. Skolen tager stilling til, hvordan problemet kan løses.

Det opfattes som snyd, hvis du undlader at angive kilder i forbindelse med citater. Snyd i forbindelse med en eksamen medfører bortvisning.

Det er en selvfølge, at selvom I arbejder i grupper er det vigtigt, at du kan stå inde for hele synopsis.

Det videre forløb frem til eksamen – talepapiret

Det er tanken, at du skal blive klogere på AT-sagen i tiden mellem d. 23. marts 2018 og eksamen. Nye aspekter inddrages i fremlæggelsen.

Som forberedelse til eksamen i AT skal du på baggrund af din synopsis forberede en fremlæggelse. Du skal udarbejde/færdigbearbejde et talepapir, som du kan støtte dig til ved fremlæggelsen. Du vil også kunne få vejledning til den konkrete udarbejdelse af talepapiret senere på foråret.

Specielt for innovationsopgaven.

AT og innovationsopgave

En opgave i almen studieforberedelse med innovation indeholder krav om at udarbejde en problemformulering, et innovativt løsningsforslag og en vurdering af løsningsforslaget.

Et innovativt løsningsforslag er ifølge UVM defineret som noget, der har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (kontekst) noget nyt. Forslaget behøver derfor ikke at være noget nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng.

Læg mærke til at et innovativt løsningsforslag i nogle sammenhænge kan være et selvstændigt fremstillet produkt og i andre en beskrivelse af en mulig løsning.

I opgaver med innovation er der tre trin:

  1. Undersøgelse af en sag / udarbejdelse af en problemformulering.
  2. Udarbejdelse af et innovativt løsningsforslag.
  3. Vurdering af løsningsforslaget.

Prioritering af fag og faglige metoder

Fag og faglige metoder kan anvendes ved:

  1. Undersøgelse af sagen
  2. Udarbejdelse af løsningsforslag og/ eller
  3. Vurdering af løsningsforslaget

Du skal prioritere og begrunde med hvilken vægt fag og faglige metoder anvendes i de forskellige dele af projektet. Hvor vil du lægge mest vægt på faglig fordybelse? I punkt 1, 2 eller 3? (se ovenfor).

Denne prioritering påvirker såvel arbejdet med sagen, synopsen og fremlæggelsen. Lærernes vurdering vil tage udgangspunkt i din prioritering.

Synopsis – hvad er det nye?

Det er de samme punkter, der skal med i din synopsis, som i den traditionelle AT opgave. Det er dem du kan se senere i denne vejledning Der er dog særlige krav til nogle af punkterne, fx problemformuleringen. Kravene forklares nedenfor ligesom vi giver dig hjælpespørgsmål, der kan styre dig gennem en synopsis med innovation.

Problemformuleringen

Følgende spørgsmål skal være dækket:

  • Hvilket konkret problem søges løst? ”Det er et problem, at…”
  • Hvem eller hvad vedrører problemet? Evt. ekstern partner?

Målet er at udvikle en innovativ løsning på problemet

Hjælpespørgsmål til andre punkter i arbejdet med sagen og synopsen

  • Hvad er problemets årsager, omfang og konsekvenser?
    • Hvorfor er det et problem?
    • Hvem er det et problem for?
  • Hvilke materialer samt hvilken faglig viden og faglige metoder er anvendt til at:
    • undersøge problemet
    • udarbejde løsningsforslaget
    • vurdere løsningsforslaget
  • Hvilket løsningsforslag er udarbejdet og hvordan er det innovativt i forhold til eksisterende løsninger
  • Hvordan er løsningsforslaget inkl. evt. produkt en løsning af problemet, og hvilke konsekvenser har løsningsforslaget i øvrigt?
  • Hvordan vurderes fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til ovennævnte?

Prøv evt. at få nogle af disse hjælpespørgsmål omformuleret til underspørgsmål i synopsen. Det er centralt at der til sidst er en klar sammenhæng mellem problemformulering og løsningsforslag.

Mundtlig fremlæggelse og dialog

Den mundtlige prøve foregår efter gældende AT-læreplan, som I allerede kender, og er:

  • en præsentation med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog.

I innovationsopgaver indeholder præsentationen en omtale af løsningsforslaget, og evt. kort fremvisning af produktet f.eks. video eller dele heraf. Den samlede tid til fremlæggelse er 10-12 min.

Præsentationen danner udgangspunkt for en dialog om anvendelse af faglig viden og faglige metoder. Det gælder i forhold til undersøgelse af problemet, udvikling af løsningsforslaget og/eller vurderingen af løsningsforslaget. Herunder kan indgå fagligt begrundede afgrænsninger og valg.

Vejledning

Hvilken rolle spiller dine vejledere?

Der er forskel på rollen som lærer og rollen som vejleder. På samme måde som der er forskel på undervisning og vejledning.

  • I undervisningen fortæller læreren dig, hvad du skal læse og gennemgår stoffet. Han eller hun har overblik over det faglige indhold og sætter rammerne for det, du skal lære.

  • I vejledningen støtter vejlederen dig i dit eget arbejde med et fagligt problem ved at rådgive, diskutere og stille spørgsmål, som kan hjælpe dig videre. Vejlederen stiller sin erfaring og opmærksomhed til rådighed. Den gode vejleder kan forudse faldgruber og inspirere dig til, hvordan du kan gribe opgaven an. Hvad du i praksis gør, er dit eget valg. Det er dit ansvar, hvordan arbejdet udvikler sig.

Hvilken rolle spiller du?

Du skal være den dynamiske kraft i samspillet med dine vejledere. Det er dig, der skal løse opgaven og skrive synopsen. Derfor er du i centrum! Det er din erkendelsesproces og din faglige interesse, der er udgangspunktet for vejledningen. Det er derfor dig og ikke dine vejledere, der skal komme med udspil. Vejlederne læser til gengæld dit udspil og forbereder konstruktiv respons til jeres møde eller under jeres møde.

Konstruktiv vejledning er et samspil mellem dig og dine vejledere

Hvordan bruger du dine vejledere?

Ligegyldig hvilken type opgave, du skal skrive, er der nogle områder, det altid er relevant at komme ind på i vejledningen:

  • Dine vejledere kan hjælpe dig med at komme godt i gang og afklare om dine ideer til problemformuleringer og underspørgsmål er fornuftige herunder om opgaven reelt løses.
  • Du kan også diskutere teori, metode, struktur og litteratur med dine vejledere.

Det er også en god idé at blive enig med vejlederne om rammerne for vejledningen:

  • Hvor mange møder forestiller I jer, der skal være?
  • Hvor lang tid skal et møde vare?
  • Hvordan har I det med vejledning pr. mail?
  • Hvordan får du mest ud af et møde med dine vejledere?

Før mødet:

  • Det er dig, der tager initiativ til et møde med din vejleder – bortset fra første gang, hvor skolen tildeler en tid..
  • Skriv det aftalte tidspunkt og sted ind i din kalender – så du ikke glemmer det!
  • Husk at melde afbud i GOD tid, hvis du bliver forhindret i at komme til mødet.
  • Send din vejleder et skriftligt udspil til det, du gerne vil diskutere på mødet. Send f.eks. et foreløbigt bud på en problemformulering pr. mail, senest en dag før mødet.
  • Formuler skriftligt de spørgsmål og emner, du vil stille og snakke med vejlederen om. Lav en disposition (over mødets indhold), hvor de vigtigste punkter står øverst.
  • Få styr på det materiale du har – lav en litteraturliste – så I kan vurdere materialet i fællesskab.

På mødet:

  • Medbring alt relevant materiale, litteratur, noter og skriveredskaber.
  • Indled mødet med at spørge til det, som du synes er vigtigst at få svar på.
  • Tag noter ved vejledermødet. Det kan være svært at huske (og forstå) alt, hvad der bliver sagt på et møde.
  • Bed dine vejledere om konkret og konstruktiv respons.
  • Hold dig ikke tilbage fra at bede dine vejledere om at uddybe eller forklare. Du skal ikke være bange for at stille ”dumme” spørgsmål til vejledningsmøderne. De kan være meget relevante og afgørende for dine vejlederes forståelse af, hvor du er i arbejdet.

Husk at det er opgaven, der skal bedømmes til sidst – ikke vejledningen eller skriveprocessen!

I det hele taget:

  • Et forløb med vejledning i forbindelse med opgaveskrivning kræver, at du arbejder på en anden måde, end du er vant til i den daglige undervisning. Det er i orden at være usikker - også overfor vejlederne - men det er ikke i orden at være doven.
  • I al kommunikation kan der opstå skuffelser og misforståelser. Forsøg at løse problemet frem for at holde op med at bruge dine vejledere.
  • God vejledning forudsætter aktive, velforberedte personer, der samarbejder og føler sig forpligtet på vejledningen.

Synopsisprøven

Hvad er en synopsisprøve?

I et AT-forløb arbejder vi altid med et emne, som vi indsnævrer til en sag, som vi så undersøger og belyser vha. flere fags metoder.

I de afsluttende AT-forløb i 2. og 3.g – og evt. også i nogle af de andre AT-forløb – skal du dokumentere undersøgelsen i en synopsisprøve. Det er en prøve som har tre dele:

Synopsisprøvens 3 dele
Synopsisprøvens 3 dele

Hvad er en synopsis?

En synopsis er en tekst, der ikke kan stå alene. Den er ikke hovedproduktet, men forudsætter at du senere uddyber en række af dens punkter i den mundtlige fremlæggelse og den efterfølgende dialog.

Synopsen tillader også, at du tilføjer ny viden – som du ikke havde da du afleverede synopsen - i fremlæggelsen.

Synopsen er altså åben og uafsluttet. På den måde adskiller den sig fra en almindelig skriftlig opgave, som er lukket og afsluttet. En anden forskel er, at du ikke bliver bedømt på selve synopsen, men på fremlæggelsen og dialogen, herunder hvordan du anvender synopsens indhold.

Din synopsis skal indeholde meget stof på få sider. Derfor skal du strukturere den stramt. Skriv kort og konkret. Brug fx punktopstillinger og korte afsnit, som du marker med overskrifter, underoverskrifter og linjeoverspring.

Hvad skal en synopsis indeholde?

Synopsen skal fylde 3-5 sider, og den skal indeholde:

  • forside med dit navn, titel på emnet og angivelse af fagkombination
  • problemformulering
  • præsentation af de underspørgsmål, du vil arbejde med for at kunne besvare din problemformulering
  • diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene. Dvs.: Hvad du har brugt i besvarelsen af de enkelte underspørgsmål og hvorfor
  • konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål
  • en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
  • en litteraturliste
  • en perspektivering til studierapporten, fx til sager, teorier og metoder

Hvordan skal undersøgelsens indhold fordeles mellem synopsis, fremlæggelse og dialog?

Når du arbejder hen imod en synopsisprøve, kommer du til at stille dig selv spørgsmål som fx:

  • Hvad skal jeg tage med i hhv. synopsen, fremlæggelsen og dialogen?
  • Hvordan kan jeg have fx konklusion med i både synopsen og den mundtlige fremlæggelse?

Sådanne spørgsmål handler om, hvordan du får den bedst mulige struktur i din samlede synopsisprøve. Det vigtigste er, at du når op på de højere taksonomiske niveauer i fremlæggelse og dialog, fx ved at forklare hvordan du er nået frem til konklusionerne (herunder præsentere belæg) og ved at vurdere og diskutere konklusionerne.

I oversigtsskemaet Model for synopsisprøven - til sidst i folderen - kan du i detaljer se, hvordan du skal strukturere din synopsisprøve.

Talepapiret

Hvad er et talepapir?

Du ved nu, at synopsis samt fremlæggelse og dialog ikke indeholder det samme. Derfor kan synopsen heller ikke uden videre bruges som disposition for fremlæggelsen. Du er nødt til – med udgangspunkt i synopsen – at lave et talepapir, dvs. en disposition, som indeholder de fokuspunkter du har valgt ud til fremlæggelsen.

Talepapir
Talepapir

Du kan desuden bruge et præsentationsprogram eller printede oversigter til at støtte din fremlæggelse. Det er ofte også relevant at medbringe materialer fra din undersøgelse, som du skal bruge i din argumentation og dokumentation.

Hvad skal et talepapir indeholde?

Dit talepapir bør indeholde følgende fokuspunkter til fremlæggelsen:

  • kort indledning med afsæt i synopsen hvor du præsenterer det overordnede emne og den sag, du har valgt, herunder problemformulering og konklusion. Motiver gerne valg af sag
  • punktopstilling med hoved- og underpunkter om de underspørgsmål fra synopsen, som du ønsker at argumentere for. Du skal ikke gennemgå alle synopsens underspørgsmål, men udvælge de fagligt vigtigste og mest selvstændige resultater af din undersøgelse, herunder give eksempler på den analyse som har ført frem til konklusionerne. Det er vigtigt at du fagligt velbegrundet kan argumentere, dokumentere og give belæg for dine påstande.
  • gerne gennemgang af nyt stof, der er kommet til, siden synopsen blev afleveret, og evt. en revideret konklusion på baggrund af dette nye stof
  • forklaring på, hvordan du har arbejdet (materiale, teori, metode), og på hvordan det faglige samspil har givet en indsigt, som enkelte fag ikke kunne give
  • undersøgelsens perspektiver og begrænsninger, evt. en vurdering af resultaterne med fremhævelse af stærke og svage elementer i synopsen
  • en perspektivering i forhold til andre sager, teorier og metoder fra studierapporten
  • afslutning med forslag til emner for dialogen, fx metodeproblemer, uafklarede spørgsmål, mulige nyopståede spørgsmål samt konsekvenser og perspektiver

Talepapirslektion

I maj afholder vi en talepapirslektion som optakt til din forberedelse frem mod eksamen.

Det er vigtigt, at du har forberedt dig inden lektionen bl.a. ved, at:

  • orientere dig i denne vejledning
  • læse din synopsis og overveje hvordan du kommer videre.

Der vil være en lærer til stede, som kan give dig vejledning i, hvordan du skal udarbejde talepapiret. Du skal være opmærksom på, at denne vejledning alene går på udarbejdelsen af talepapiret og ikke drejer sig om vejledning i opgaven. Sidstnævnte vejledning sluttede, da du afleverede synopsen.

Eksamen

Eksamen i AT varer en halv time incl. votering og karaktergivning. Du skal medbringe din studierapport på print til eksamen. Der er ingen forberedelsestid på skolen. Når du er til eksamen i AT indleder du med en fremlæggelse, der tager udgangspunkt i din synopsis, og hvor du støtter dig til dit talepapir – du skal ikke læse op af synopsen! Eksamen i AT finder sted I selve eksamensperioden og det nøjagtige tidspunkt for dig offentliggøres på samme tid som offentliggørelsen af datoer for skriftlig eksamen. En af dine vejledere vil være eksaminator. Censor, som kommer fra en anden skole, vil være udvalgt, således at begge dine fag vil være repræsenteret til eksamen.

Læreplan stx juni 2013 bilag 9 pkt. 4.3

*Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en præsentation med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid.*

Tidsrammen for den mundtlige prøve betyder, at din fremlæggelse samlet ikke bør overstige ca. 10 minutter. Fremlæggelsen og dialogen behøver ikke at være klart adskilte, men det er dig, som har udspillet.

Faglige mål - bedømmelseskriterier ved eksamen

Bedømmelseskriterier: læreplan stx juni 2013 bilag 9 pkt. 4.4.

Der gives én karakter på baggrund af den mundtlige præstation. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Faglige mål: læreplan stx juni 2013 bilag 9 pkt. 2.1.

De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne:

  • tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
  • foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
  • perspektivere sagen
  • vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
  • demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

Talepapir kan støtte din fremlæggelse

I forberedelsen til den mundtlige eksamen forventes det, at du genlæser og gentænker din synopsis med henblik på at planlægge den mundtlige fremlæggelse og dialog. Du skal overveje, hvordan du i talepapiret kan inddrage evt. nyt stof, som du er kommet frem til, siden du skrev din synopsis.

Fremlæggelsen skal ikke være en oplæsning af synopsis, og synopsis vil sjældent kunne anvendes som en god disposition for en kort og koncentreret fremlæggelse. En disposition eller et talepapir kan tjene til at holde den røde tråd og bør være udformet, så den støtter en fri præsentation uden egentlig oplæsning. Dispositionen eller talepapiret bør kunne rummes på én A4-side. Du bør undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning

Det er i din fremlæggelse vigtigt, at du giver konkrete eksempler på, hvordan du har arbejdet i de enkelte fag. Fx kan du tage fat i et kort tekstuddrag eller en forsøgsopstilling og forklare din arbejdsmetode herudfra. Da du kun har ca. 10 min. til din fremlæggelse, er det vigtigt, at du udvælger dine eksempler med omhu, så du har en chance for at komme mere i dybden. Vælg fx et repræsentativt eksempel fra hvert af dine fag.

Det er vigtigt, at du medbringer den empiri / materiale, som du bruger i din analyse for at kunne begrunde dine svar i opgaven (altså det videnskabelige belæg). Da synopsen ikke indeholder argumentation/belæg, er det meget vigtigt, at fremlæggelsen kommer til at handle om dette. Det er også vigtigt, at du viser faglig dybde og forståelse i det, du fremlægger samt selvfølgelig i dialogen. Derfor skal du hele tiden anvende faglige begreber og du skal vise, at du forstår dem.

Du skal i din fremlæggelse sætte dagsordenen for den videre dialog bl.a. ved at lave åbninger til diskussion.

Præsentationsform

Du bestemmer selv, hvilke hjælpemidler du vil anvende ved din fremlæggelse. Du kan uddele papirer f.eks. med centrale modeller, tekststykker, billeder eller forsøgsopstillinger, og du kan anvende PowerPoint. Hvis du vælger at bruge PowerPoint i din præsentation er det vigtigt at du sikrer dig mod tekniske problemer ved at medbringe dine slides i en papirudgave. Vær opmærksom på, at du er eneansvarlig for, at teknikken fungerer, og at problemer med teknikken går fra den tid, du har til din fremlæggelse.

Opdatering af studierapport

Du skal opdatere, udskrive og medbringe din studierapport til den mundtlige eksamen. Hvis du har vanskeligheder hermed, så tal med klassens teamlærere.

Forberedelse til den mundtlige eksamen

Det vil være nyttigt for dig at tilrettelægge dit arbejde i forskellige faser:

  1. Genskab dit overblik fra arbejdet med din synopsis i januar-februar.
  2. Find ud af, hvilke pointer du vil have frem ved din fremlæggelse, og hvad du gerne så diskuteret i den efterfølgende dialog.
  3. Find ud af, hvilke konkrete analyseeksempler/eksperimenter, der bedst kan vise, hvordan du har arbejdet ved besvarelsen af din problemformulering.
  4. Find ud af, hvordan du vil disponere din fremlæggelse, så den bliver sammenhængende og afrundet, samtidig med at den åbner op for en efterfølgende diskussion.
  5. Finpuds din fremlæggelse rent sprogligt, så dit budskab ikke drukner i upræcise formuleringer.
  6. Øv dig på din fremlæggelse, og sørg for at tilpasse til den tidsramme, som du har til rådighed (10 min.)

Du skal læse din samlede studierapport, så du kan perspektivere til tidligere AT-forløb.

Dokumenter du skal medbringe ved den mundtlige eksamen

  • Synopsis
  • Talepapir (og evt. bærbar computer med præsentationsklar PowerPoint plus udskrevne slides som backup)
  • Studierapport for alle AT forløb

Det er klogt, at medbringe den empiri/det materiale, der er undersøgt og som tjener som dokumentation/videnskabeligt belæg for konklusionerne.

Model for synopsisprøve

Model for synopsisprøve
Model for synopsisprøve

Figur-liste