SRP

Egaa Gymnasium

Studieretningsprojekt 3.g

Fra 7. december til 21. december skal du udarbejde et studieretningsprojekt (SRP). SRP er en eksamensdisciplin og optræder på studentereksamensbeviset. Karakteren for opgaven tæller på linie med de øvrige eksamensfag som et A-fag. Projektet er fastsat til 50 timer. Formålet med studieretningsprojektet er, at du arbejder selvstændigt med at fordybe dig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til din studieretning. Nedenfor finder du informationer om fagkombinationer, tidsplan, vejledning, formalia, bedømmelse, klagemuligheder samt nyttige råd.

Fagkombinationer

Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som du har på A-niveau og med inddragelse af et andet fag på mindst b-niveau.Hvis du sender en begrundet ansøgning til rektor, kan han undtagelsesvist godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét af dine studieretningsfag på A-niveau, eller at et tredje fag inddrages i studieretningsprojektet.

Krav til opgaveformuleringen

Område og faglige problemstillinger skal afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet.

Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed.

Opgaveformuleringen skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger udover arbejdet i mindst ét af fagene.

Vejledning

Din(e) SRP-vejleder(e) medvirker - inden for en given tidsramme - i alle projektforløbets faser, og altså også i opgaveperioden. Det skal dog understreges, at vejlederen i opgaveperioden ikke må bedømme væsentlige dele af din besvarelse, men stadig kun må vejlede.

Omfang og overordnede formalia

Opgavens omfang må ikke overstige 20 normalsider inkl. noter (en normalside er 2400 anslag pr. side inkl. mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, grafer, tabeller, det engelske resumé, samt eventuelle illustrationer og tekstbilag medregnes ikke i sideantallet, heller ikke når de er placeret i den løbende tekst. Det er ikke afgørende hvor mange udskrevne ark opgaven fylder, men at der kun må være 20*2400 anslag.

Opgaven skal besvares individuelt. I sprogfagene gælder særlige regler omkring citater. Det er vigtigt at understrege, at det er en ukorrekt besvarelse, hvis du i et fremmedsprog udelukkende har arbejdet med dansksproget tekst som primær kilde. Spørg en faglærer.

Som en del af besvarelsen skal du skrive et kort resumé (abstract) på engelsk (10-20 linjer). Resumeet bedømmes ikke særskilt, men indgår som en del af helhedsindtrykket. Opgaven betragtes som ikke-besvaret, hvis resuméet mangler. Abstract anbringes lige efter titelsiden.

Resuméet bør indeholde undersøgelsens problemstilling (opgaveformuleringens indhold), begrundelse for materialevalg, metodiske fremgangsmåder og/eller teoretiske grundlag, væsentligste resultater og konklusioner. (se vejledning til udarbejdelse af engelsk resumé).

Opgavetitel

Du og faglærerne drøfter en nærmere afgrænsning af emnet. Selve opgavetitlen formuleres af lærerne alene. Den skal tage hensyn til dine overvejelser om emnet, men skal desuden have en form, som sikrer, at du ikke kan skrive selve opgaven inden opgaveugernes start. Titlen er strengt hemmelig, indtil du får den udleveret på kontoret ved opgaveugernes start. Titlen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af dig. Skolen udpeger dine vejledere, som er faglærere, men ikke nødvendigvis din egen faglærer. Ved opgaveugernes start udleverer kontoret tre opgavemapper til dig. I alle mapper er der indsat en fortrykt, maskinskrevet opgaveforside, der indeholder lærerens opgaveformulering.

Aflevering

Opgaven skal afleveres på netprøver.dk senest fredag d. 21 december kl. 12.00. Der ligger en vejledning til aflevering i netprøver på skolens hjemmeside, under SRP. Du skal på forsiden skrive det samlede antal sider du afleverer.

Afleveringsfristen skal overholdes, hvis opgaven skal bedømmes. Som udgangspunkt betragtes for sent afleveret som ikke afleveret.

Sygdom

Hvis du bliver syg under skriveperioden, skal du straks kontakte rektor. Sygdommen skal dokumenteres ved en lægeattest. Du skal selv betale lægeattesten. Skolen vil i det konkrete tilfælde tage stilling til, hvordan vi løser problemet.

Snyd

Snyd i forbindelse med SRP – ligesom snyd ved anden eksamen – har meget alvorlige konsekvenser.

Det opfattes som snyd, hvis du helt eller delvist afskriver fra andres opgavebesvarelser, afskriver fra kilder uden at angive disse, eller hvis du lader en anden skrive besvarelsen for dig. Snyd i forbindelse med eksamen (SRP) medfører bortvisning, og du kan tidligst gå til eksamen det følgende år.

Bedømmelse

Opgaven bedømmes af dine vejledere og en ekstern censor. Karakteren forventes at ligge klar til offentliggørelse i uge 9. Nedenfor ses bedømmelseskriterierne og målene for SRP

Bedømmelseskriterier – bekendtgørelsen

5.1 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Hvis opgaven er skrevet i kun ét fag, indgår tillige i vurderingen, i hvilket omfang besvarelsen demonstrerer eksaminandens beherskelse af specifik faglig fordybelse.

Mål – bekendtgørelsen

Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne:

  • demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder
  • demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse
  • beherske relevante faglige mål i de indgående fag
  • udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
  • demonstrere evne til faglig formidling
  • besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
  • beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).

Klagemulighed

Du har mulighed for at klage over bedømmelsen senest to uger efter, du har modtaget karakteren. En klage skal være skriftlig og indeholde begrundelse for klagen. Klagens indgives til rektor.

Tidsplan

Uge 38-39: Generel og faglig introduktion til SRP (i alle fag)

Uge 40: Fredag i 3. lektion er der vejledning vedr. valg af område og fag klassevis v. jeres lærere i studieretningsfag på A-niveau. I 4. lektion er der ligeledes mulighed for vejledning i dansk, historie og jeres B-niveaufag.

I opfordres til at aflevere blanket vedr. fag- og områdevalg efter denne vejledning. Underskrevet af dine egne faglærere

Uge 41: Senest tirsdag d. 9. oktober kl. kl. 8.15 skal du aflevere en blanket vedr. fag- og områdevalg i bakkerne foran kontoret. Blanketten skal være underskrevet af begge dine egne faglærere.

Du tildeles vejleder(e) senest onsdag eftermiddag i ugen efter efterårsferien (uge 43).

Uge 45: 1. vejledningsdag tirsdag d. 6. november. Du bliver tildelt tid ved dine vejledere. (medbring metarefleksionsopgave om SRO). Du kan arbejde på skolen hvor der også er hjælp til litteratursøgning ved bibliotekarer.

Uge 47: 2. vejledningsdag torsdag d. 22. november.

Vejledning og hjælp til faglige problemstillinger. Der vil være bibliotekarer tilstede

Uge 49: Udlevering af opgaveformuleringer i kantinen fredag d. 7. december kl. 12.00.

Uge 49-51: Skriveperiode, med mulighed for vejledning. Aftales med vejlederne. Der planlægges to åbne vejledningslektioner med skrivecoach i løbet af perioden, hvor I kan få hjælp til at komme i gang/videre med jeres opgave.

Aflevering af opgave på netproever.dk senest fredag d. 21. december kl. 12.00.

Uge 9: Opgaven er evalueret og du får din karakter.

Henvisninger

HENVISNINGER Bekendtgørelsen og vejledningen kan findes i den fulde ordlyd på ministeriets hjemmeside:

Bekendtgørelse

Vejledning

Vejledning til udarbejdelse af engelsk resumé

Følgende er hentet fra en skrivelse udsendt af fagkonsulenten i engelsk i 2007.

Engelsk resume - abstract

Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen, skrevet på engelsk. Resuméet kaldes også et abstract.

Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold.

Det engelske resumé: - fylder typisk 10-20 linjer - indeholder en beskrivelse af opgavens formål/problemstilling, anvendte metoder og resultater og konklusioner - indeholder ikke citater eller kildehenvisninger - skrives i ét afsnit - laves efter opgaven er skrevet - placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen

Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er: - en relevant sammenfatning af opgaven - overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende - skrevet på forståeligt engelsk

De tre hovedpunkter i et engelsk resumé

1. Formål - Hvorfor?

Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage til din opgaveformuleringen og sørg for at der er overensstemmelse hermed.

Formulér formålet præcist og sammenhængende.

Eksempler på indledninger:

  • This study tests . . .
  • The study investigates . . .
  • This paper examines . . . .

2. Metode - Hvordan?

Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? Skriv i korte, præcise vendinger.

3. Resultater og konklusioner - Hvad fandt du ud af?

Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du konkluderet?

Eksempler på afslutninger:

  • There is a significant relationship between . . .
  • The results show that in 85% of the cases . . .
  • It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by . . .

Sproglige tips

Forhold dig objektivt

Undgå de personlige stedord “jeg” eller “vi”:

  • Skriv ikke: ” I investigate the incidence of…”
  • Skriv i stedet: The study investigates…”

Tid

  • Normalt skrives i NUTID.
  • DATID kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort).

Variér dit sprog

  • Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra selve besvarelsen.
  • Find en ny måde at sige det på.

Naturvidenskabeligt eller humanistisk fag?

Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden for.

Humanistisk fag (fx litterær analyse): - What the study set out to do - What themes you identified in the literature - How you integrated these themes to reach your conclusions - What conclusions did you draw

Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) - What the study set out to do - What method(s) you adopted - What results were achieved - What conclusions can be drawn - What recommendations your research leads you to make.)

Et sidste godt råd: Tænk på din læser!

Det engelske resumé er læserens (censors!) førstehåndsindtryk. Det vil derfor være en rigtig god idé at ”sælge sig selv” bedst muligt:

Sørg for at alle niveauerne i Blooms taksonomi er repræsenteret (redegørelse, analyse, vurdering), så du demonstrerer overfor læseren at din besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet.

Tre eksempler

Historie/mediefag/engelsk:

Irakkrigen og massemedierne

The study examines the role of the American mass media in the conflict in Iraq. Early in the war between the United States and Iraq, a poll taken showed that 67% of Americans believed that they decided to support the war in Iraq because of a media campaign against Saddam Hussein. For the first time in history, American reporters were “embedded” with U.S. troops and could present the war to the American public from the front lines. The paper discusses if this was merely a ploy by the Bush administration to bring its own version of the war to Americans. The role of the mass media is investigated through analyses of news shown on American television and various American websites. It is concluded that public support in America for the Iraqi war was heavily influenced by media coverage.

Dansk:

Henrik Ibsen’s Et Dukkehjem

This paper analyses Nora, the main character in “A Doll’s House” and examines the different facets of her personality. The paper discusses both her businesswoman persona that she has kept secret and the little doll persona that she displays for her father and her husband. Women’s social status at the time is described and related to Nora’s situation, as well as to that of her friend, Miss Linde. Parallels are drawn to “Forraadt” (“Betrayed”) by the Norwegian writer Amalie Skram, and it is demonstrated that there are striking similarities between the dilemmas faced by today’s women and the women that lived in the era of the novel. Finally, the paper concludes that Nora, in spite of the persona that she projected to her husband and father for so long, is actually a strong, flexible, and proud woman.

Biologi:

Børn og fedme

This paper explores the significant rise in childhood obesity and the resulting health problems that result from poor nutrition and lack of exercise, which can be life threatening. It is explained why childhood obesity is becoming a significant public health issue, with medical and psychological consequences that persist into adulthood. The paper supplies data and statistics relevant to this particular topic. Depending on how overweight in children is defined, at least 11% and possibly as many as 25% of Danish children and adolescents are deemed obese. The health risks surrounding obesity are described, including diabetes, high blood pressure, and heart problems. The correlation between television and obesity in children is examined and discussed and it is concluded that there is evidence that the risk for childhood obesity doubles every two hours per day that the child watches television.

Pentagon modellen - opgavens indhold

Pentagon modellen
Pentagon modellen

Fra: Stray Jørgensen og Rienecker (red.): Studiehåndbogen, Forlaget Samfundslitteratur 2009


http://www.scribo.dk/

Hvad er min problemformulering? Hvad er formålet med min opgave? Hvilken litteratur og information skal jeg anvende? Hvilken teori og metode skal jeg benytte? Hvordan kommer jeg videre?

Brug din vejleder

Hvilken rolle spiller din vejleder?

Der er forskel på rollen som lærer og rollen som vejleder. På samme måde som der er forskel på undervisning og vejledning.

  • I undervisningen fortæller læreren dig, hvad du skal læse, og gennemgår stoffet. Han eller hun har overblik over det faglige indhold og sætter rammerne for det, du skal lære.
  • I vejledningen støtter vejlederen dig i dit eget arbejde med et fagligt problem ved at rådgive, diskutere og stille spørgsmål, som kan hjælpe dig videre. Vejlederen stiller sin erfaring og opmærksomhed til rådighed. Den gode vejleder kan forudse faldgruber og inspirere dig til, hvordan du kan gribe opgaven an. Hvad du i praksis gør, er dit eget valg. Det er dit ansvar, hvordan arbejdet udvikler sig.

Hvilken rolle spiller du?

Du skal være den dynamiske kraft i samspillet med din vejleder. Det er dig, der skal skrive en opgave, og som derfor er i centrum. Det er din erkendelsesproces og din faglige interesse, der er udgangspunktet for vejledningen. Det er derfor dig, og ikke din vejleder, der skal komme med udspil. Vejlederen læser til gengæld dit udspil og forbereder konstruktiv respons til jeres møde.

Konstruktiv vejledning er et samspil mellem dig og din vejleder

Hvordan bruger du din vejleder?

Vejledningsforløbet varierer lidt fra opgave til opgave. Der er forskel på, om du selv skal udarbejde en problemformulering med hjælp fra vejlederen, eller om vejlederen stiller en opgave efter vejledningsforløbet. Der er også forskel på, hvor meget tid, der er til vejledningen.

Ligegyldig hvilken type opgave, du skal skrive, er der nogle områder, det altid er relevant at komme ind på i vejledningen:

  • I første fase kan vejlederen hjælpe dig med at komme godt i gang og afklare om dit emne er rimeligt afgrænset og din idé til problemformulering fornuftig, så det er realistisk at skrive en god opgave indenfor rammerne.
  • I anden fase kan du diskutere teori, metode, struktur og litteratur med din vejleder.

Det er også en god idé at blive enig med vejlederen om rammerne for vejledningen:

  • Hvor mange møder forestiller I jer, der skal være?
  • Hvor lang tid skal et møde vare?
  • Hvordan har I det med vejledning pr. mail?

Hvordan får du mest ud af et møde med din vejleder?

Før mødet:

  • Det er dig, der tager initiativ til et møde med din vejleder.
  • Skriv det aftalte tidspunkt og sted ind i din kalender – så du ikke glemmer det!
  • Husk at melde afbud i GOD tid, hvis du bliver forhindret i at komme til mødet.
  • Send din vejleder et skriftligt udspil til det, du gerne vil diskutere på mødet. Send f.eks. et foreløbigt bud på en problemformulering pr. mail, senest en dag før mødet.
  • Formuler skriftligt de spørgsmål og emner, du vil stille og snakke med vejlederen om. Lav en disposition (over mødets indhold), hvor de vigtigste punkter står øverst.
  • Få styr på det materiale du har – lav en litteraturliste – så I kan vurdere materialet i fællesskab.

På mødet:

  • Medbring alt relevant materiale, litteratur, noter og skriveredskaber.
  • Indled mødet med at spørge til det, som du synes er vigtigst at få svar på.
  • Tag noter ved vejledermødet. Det kan være svært at huske (og forstå) alt, hvad der bliver sagt på et møde.
  • Bed din vejleder om konkret og konstruktiv respons.
  • Hold dig ikke tilbage fra at bede din vejleder om at uddybe eller forklare. Du skal ikke være bange for at stille ”dumme” spørgsmål til vejledningsmøderne. De kan være meget relevante og afgørende for din vejleders forståelse af, hvor du er i arbejdet.
  • Husk at det er opgaven, der skal bedømmes til sidst – ikke vejledningen eller skriveprocessen!

I det hele taget:

  • Et forløb med vejledning i forbindelse med opgaveskrivning kræver, at du arbejder på en anden måde, end du er vant til i den daglige undervisning. Det er i orden at være usikker - også overfor vejlederen - men det er ikke i orden at være doven.
  • I al kommunikation kan der opstå skuffelser og misforståelser. Forsøg at løse problemet frem for at holde op med at bruge din vejleder.
  • God vejledning forudsætter to aktive, velforberedte personer, der samarbejder og føler sig forpligtet på vejledningen.

Kilder: Foldere + hjemmesider fra Københavns Universitet, Handelshøjskolen, Århus Universitet, Aalborg Universitet + Emu’en.

Korrekturlæsning af en akademisk opgave

Indhold

  • Er alle oplysninger, facts, tal osv. korrekte?
  • Besvarer jeg problemformuleringen?
  • Argumenterer jeg tilstrækkeligt og sagligt for mine pointer?
  • Dokumenterer jeg i forhold til min argumentation?
  • Er der en rimelig balance mellem argumentation og dokumentation?

Struktur

  • Har jeg en klar og sammenhængende struktur?
  • Er mine afsnit klare og pointerede?
  • Er der sammenhæng mellem mine afsnit (logik, flow…)?
  • Er der rød tråd gennem opgaven – og fokus på problemformuleringen?

Sprog

  • Er mit sprog flydende og forståeligt?
  • Er ordvalget præcist?
  • Er stillejet passende?
  • Er tegnsætningen korrekt?

Formalia

  • Er min litteraturliste i overensstemmelse med akademiske normer?
  • Lever min citat- og henvisningsteknik op til akademiske normer?

Skal jeg:

  • slette?
  • tilføje?
  • udskifte?
  • flytte?

Litteraturliste

  • En litteraturliste er en samlet liste over alle materialer, du har brugt i din opgave, fx bøger, artikler, musik og links.
  • I modsætning til notehenvisninger undervejs i opgaven indeholder litteraturlisten materialernes fulde bibliografiske oplysninger.
  • Litteraturlisten placeres til sidst i opgaven
  • Lav din litteraturliste præcis og konsekvent.
  • Alle referencer i din litteraturliste skal være udarbejdet efter samme standard.
  • Din læser skal kunne finde tilbage og tjekke oplysningerne i din opgave.

Bl.a. fra: http://www.skrivopgave.dk/litteraturliste

Øvelse:

Undersøg hvordan de forskellige materialetypers bibliografiske data angives: - Bøger - Artikler - Billeder, musik, film og TV-udsendelser - Internettet, e-resurser mm.

Lav derefter din egen litteraturliste vha. Litteraturliste-Automaten


Eksempel

DR: Krøniken (2006), URL: www.dr.dk/kroniken/kroeniken, benyttet d. 12.8.2012

Engell, Hans: Krøniken kan gøre Lykketoft til statsminister, Ekstra Bladet, Kbh., 18.01.2004, (s.4)

From, Palle: Min ven Krag, Kbh., Fremad 1988

Jensen, Johannes V. (1946): Ikke et ord om Krøniken, Kbh., 4. udgave, C.A. Reitzel 1988

Jensen, Karen: Børge blev min skæbne, Kbh., Aschehoug 1990

Nielsen, Kaj Holger: Bella var mit liv, Kbh., Gyldendal 2004

Nordstrøm, Pernille: Fra små kår i provinsen, Ringkøbing, Eget Forlag 1997

Bemærk: Materialerne er oplistet alfabetisk efter forfatterens efternavn

Evt. kan materialerne opdeles efter type: primær litteratur, sekundær litteratur, links osv.

Litteraturhenvisning: reference/note

Henvisningerne kan både placeres i teksten eller som noter.

Hvis du vælger at lave noter, så kan de placeres nederst på den aktuelle side (fodnoter) eller i en separat noteafsnit til sidst i opgaven (slutnoter). NB! Brug den automatiske funktion under fanen ”Referencer” i Word.

Husk: Der er mange måder at lave henvisninger på. Det vigtigste er, at det bliver gjort logisk og konsekvent

Eksempler:
Litteraturhenvisning
Litteraturhenvisning

Citatteknik

Citater kan laves på flere måder:
Citat 1
Citat 1
Og består af en række led:
Citat 2
Citat 2

Opbygningen af en akademisk opgave

En opgave opbygges på følgende måde:

Akademisk opgave
Akademisk opgave

Figur-liste